Mens grænsen mellem Danmark og Tyskland blev fundet ved fredelige folkeafstemninger i 1920, blev andre tvunget igennem. Grænsedragningerne i kølvandet på Første Verdenskrig giver stadig anledning til konflikt.

Sådan fik Europa sine grænser for 100 år siden: Præsident Wilsons naive plan for fred og demokrati i Europa førte til myrderier, diktatur og endnu en verdenskrig

De fire ledere af de allierede lande mødtes efter afslutningen af Første Verdenskrig i Paris for at aftale betingelserne for fred. Fra venstre er det Vittorio Orlando fra Italien, Lloyd George fra Storbritannien, Frankrigs Georges Clemenceaus og den amerikanske præsident, Woodrow Wilson.  

   Foto: Anonymous/Ritzau Scanpix
De fire ledere af de allierede lande mødtes efter afslutningen af Første Verdenskrig i Paris for at aftale betingelserne for fred. Fra venstre er det Vittorio Orlando fra Italien, Lloyd George fra Storbritannien, Frankrigs Georges Clemenceaus og den amerikanske præsident, Woodrow Wilson. Foto: Anonymous/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Den største ungarske minoritetsgruppe uden for Ungarn, bestående af godt 1,2 millioner mennesker, bor i Rumænien. Men der er også ungarske minoriteter i Ukraine, Slovakiet og Serbien.

Før 4. juni 1920 tilhørte disse ungareres forfædre ikke minoriteter, men majoriteter i det store ungarske rige, som var en ligeværdig del af det østrig-ungarske dobbeltmonarki.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her