Først blev Islamisk Stats notoriske leder Abu Bakr al-Baghdadi dræbt af amerikanske styrker i oktober 2019. Derefter startede det nye årti ud med et amerikansk droneangreb, der slog den iranske general Qassem Suleimani ihjel og rystede hele verden med den tilspidsende konflikt mellem USA og Iran. Og nu kom turen til den 41-årige leder af al-Qaeda-grenen Aqap – Qasim Al-Rimi.
Det skrev Det Hvide Hus i en pressemeddelelse natten til fredag dansk tid. Men hvor, hvornår og hvordan, oplyste USA ikke.