En amerikaner, der var kendt for at være lidt af en vovehals, er omkommet under en testopsending af en hjemmelavet raket i ørkenen i Californien. Mike Hughes, eller Gale Mike, som manden også blev kaldt, ville overbevise verden om, at Jorden er flad.
Derfor forsøgte han at bygge en raket, der kunne sende ham ud i rummet, så han kunne bevise sin teori, skriver Space.com.
I det forsøg, der blev hans endelige, forsøgte Mike Hughes at nå op i en højde på 1.524 meter i en damp-drevet raket, som han har bygget med en partner for cirka 125.000 kroner.
Opsendingen blev filmet af en kamerahold, der arbejdede på en dokumentar om amatør-astronauter.
Mike Hughes har tidligere nået en højde på 572 meter, da han affyrede en raket i 2018. Selvom han dengang fik trykket nogle ryghvirvler, var han fast besluttet på at nå endnu højere op.
Mike Hughes var kendt for igen og igen at kaste sig ud i nogle vilde forsøg. I 2002 resulterede det i en Guiness Verdensrekord for det længste hop med en limosine. Ikke mindre end 31 meter fløj limosinen.




























