Det var under et stykke renoveringsarbejde, hvor britiske historikere for nylig bladrede sig gennem stakkevis af uordnede papirer om den britiske parlamentsbygning, at de første gang stødte på omtalen af den glemte dør.
Hvad i alverden var det for en dør?
Historikerne løb gennem de få papirer, der omtalte døråbningen. Døråbningen skulle angiveligt være et sted inde i den væg, hvor festsalen i Westminister Hall støder op til klostret på den anden side. Indtil for tre år siden blev klostret anvendt som kontorer for partiet Labours parlamentsmedlemmer, og før det som garderobe for medlemmerne af parlamentet.
Historikerne gav sig til at undersøge væggen. I de mørkebrune træpaneler opdagede de et lille messingnøglehul. Historikerne henvendte sig til parlamentets låsesmed, som efter en ihærdig indsats kunne åbne en lille, lav dør i træpanelet. Døren afslørede et lille, stenbelagt kammer. Gennem døråbningen i træpanelet kunne de se en muret døråbning på den fjerne væg.
Der var den. Den glemte døråbning.
Tom Porter was here
To originale hængsler markerede, hvor to 3,5 meter høje døre havde siddet for længe, længe siden.
Døråbningen blev lavet i 1660-61 i forbindelse med kroningen af Charles II for at gæsterne til kroningsfesten skulle få let adgang til festlokalet i Westminister Hall.
I generationer derefter benyttede parlamentsmedlemmer døråbningen, indtil det i forbindelse med et renoveringsarbejde efter en brand i 1834 af uvisse årsager blev besluttet, at døråbningen skulle mures til.
Døråbningen blev muret til i 1851. På begge sider af den tilmurede døråbning fandt historikerne blyantskriblerier fra de to mænd, der formentlig har stået for at mure døråbningen til. På den ene side stod der:
»Dette rum blev lukket af Tom Porter, der var meget glad for Ould Ale (en slags øl, red.)«.
Det viste sig også, at døråbningen ganske kortvarigt havde været genopdaget i 1950 under reparation af de bombeskader, som slottet havde fået under Anden Verdenskrig. Dengang blev døråbningen dog muret til igen. Og glemt. Igen.
Fundet af den glemte døråbning bød på endnu en lille overraskelse. Et tryk på en elkontakt, der formentlig var installeret i 1950’erne, lyste det lille kammer op. En stor loftpære af mærket Osram lyste op i rummet. Efter mere end 70 år var pæren stadig i live.
Kilder: Det britiske parlament og BBC.
