Det var Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, der fredag i sidste uge opsagde den migrantaftale mellem EU og Tyrkiet, som i fire år har bremset antallet af flygtninge og migranter, der kommer til Europa. Men det var de europæiske ledere selv, som reelt tog livet af den.
Det konkluderer Gerald Knaus, der formulerede den plan, som den tyske kansler, Angela Merkel, på EU’s vegne forhandlede på plads med Erdogan i 2016.