En rytmisk summen fra respiratormotoren har fyldt stilheden på isolationsstuen på Pavia hospital i 18 døgn.
Kun lægepersonale i beskyttelsesdragter har været på stuen, hvor patienten har ligget i kunstigt koma, koblet til slanger og monitorudstyr, og kæmpet med en dobbeltsidet lungebetændelse og en krop raseret af coronavirussen. Men nu er slangerne fjernet. Patienten er vågen og trækker vejret selv. Det har været en kamp for livet. Forude venter et langt rehabiliteringsforløb.
»Er jeg i Lodi?«, spurgte han ifølge lokale medier som det første, da han vågnede forvirret.
Patienten er den 38-årige Mattia (efternavn kendt af redaktionen) fra den lille by Codogno i Lombardiets Lodi-provins, hvor der bor 50.000 mennesker. Han bliver kaldt ‘Patient 1’, fordi han er den formodede hovedkilde til coronaudbruddet i Italien. Den første patient i den første klynge af coronasmittede i Europa. Virusudbruddet fra Codogno har nået flere kontinenter og reelt sat store dele af verden på standby.
Et lille lys i mørket
9. marts kunne Lombardiets direktør for velfærd, Giulio Gallera, lettet stå frem og meddele, at ’Patient 1’ var ude af intensivbehandling. Et lille lys i en næsten dystopisk mørk fortælling.
»Det har været essentielt for os at redde Patient 1. Ikke kun for at redde et menneskeliv, men også for at sende et signal til alle de smittede i Italien«, udtalte han til pressen.
At ‘Patient 1’ er et ungt og aktivt menneske viser, hvor aggressiv sygdommen er, har Massimo Galli, der er overlæge på Zacco hospital i Milano, hvor intensivafdelingerne er fyldt op med coronapatienter, for nylig sagt til Sky Italia.
»Det er en myte, at kun ældre og svage kan blive alvorligt syge af covid-19. Alle kan blive ramt«, siger lægen.
Første gang 38-årige Mattia opsøgte skadestuen på Codogno hospital var fredag 14. februar. Fem dage efter var hans tilstand så forværret, at han efter flere besøg på skadestuen blev indlagt. Torsdag 20. februar blev han testet positiv for coronavirussen og havde altså sygdommen covid-19. To dage senere blev der igangsat intensivbehandling, og han blev lagt i kunstigt koma.
Det er aldrig lykkedes epidemiologer at spore ‘Patient 0’, som er den person, der har importeret coronavirussen, og som efterfølgende har smittet Mattia.
En vellidt og social person
Mattia er en veltrænet og sporty mand med en passion for marathonløb, som hans facebookprofil også vidner om. Han er medlem af den lokale løbeklub, hvor han sidder i bestyrelsen.
»Jeg har kendt Mattia i 20 år. Vi løber tit ture sammen. Både i klubben og privat. Vi mødes og spiser en pizza sammen med vores andre venner fra vores løbeklub«, siger Mattias ven Roberto Scarpanti.
41-årige Roberto bor også i Codogno, der er en by med 15.000 mennesker, hvor alle kender alle, og som har været helt lukket ned, siden coronaudbruddet blev konstateret. Udbruddet har kostet både liv og hundredvis af smittede i byen.
Det kom som et stort chok for Roberto Scarpanti, da Mattia, som er ansat i Unilever-koncernen i nabobyen Casalpusterlengo, blev alvorligt syg af coronavirussen. Mattias kone, som er gravid i 8. måned med parrets første barn, blev også testet positiv. Hun er dog erklæret rask nu og venter hjemme på at få lov til at se sin mand for første gang, siden han blev indlagt. Flere af Mattias kolleger på Unilever er testet positive. Ligeså er hans personlige fitnesstræner og cirka ti medlemmer fra den 130-mand store løbeklub.
»At det lige skulle ske for Mattia, var et stort chok for os alle. Han er meget vellidt og aktiv i lokalmiljøet, og han og hans kone har glædet sig så meget til at blive forældre. Alle tænker meget på deres familie og er meget berørte«, fortæller Roberto Scarpanti.
Hvad nu?
Mattia var ved bevidsthed i de første to dage, han var indlagt på hospitalet, men på det tidspunkt var tanken om et europæisk coronaudbrud slet ikke noget, der vejede i den kollektive bevidsthed blandt byens borgere. For dem var det bare noget, som eksisterede i Kina.
Roberto Scarpanti funderer over, hvor fremmedgørende det må være for Mattia at vågne op og opdage, hvordan alting har forandret sig,
»Han vågner af et tre uger langt mareridt. Og når han begynder at læse nyhederne baglæns, vil han se, hvordan hele Europa – ja, verden, er påvirket af coronavirussen«, siger Roberto Scarpanti.
Krisepsykolog og leder af Dansk Krisekorps Mette Nayberg forklarer, at en person, der vågner efter længere tid i koma – og tilmed til en helt ny og barsk realitet – potentielt vil stå over for nogle voldsomme psykologiske udfordringer.
»I en situation som denne er det altafgørende for patientens psyke, at man nænsomt og langsomt fortæller ham, hvad der er sket. Han skal ikke bare kastes ud i det, men have det serveret i små bidder«, siger hun.
Mattia skal også forstå og acceptere, at han sandsynligvis er den person, som først har smittet en større gruppe af mennesker, og han på den måde er indirekte – men naturligvis helt uforvarende – medvirkende til, at mange mennesker har mistet livet og er blevet syge.
»Han vil være dybt afhængig af empati og omsorg, når han kommer ud i virkeligheden«, lyder det fra krisepsykolog Mette Nayberg.
Det vides ikke, om Mattia vil nå hjem, inden hans kone skal føde, men når han vender hjem, vil det være til en Lodi-provins, der på grund af stramme restriktioner har formået at bremse stigningen i smittetallet. En provins, der befinder sig i en healingsproces.
»Vi skal hjælpe ham til at føle sig hjemme og velkommen. Vi vil sige til ham: ’Tak fordi du har kæmpet. Lad os starte sammen forfra’«, siger Roberto Scarpanti.
Løbeklubben i Codogno har aftalt, at de vil holde en stor byfest for Mattia, så snart han bliver udskrevet fra hospitalet, og så snart udgangsforbuddet bliver ophævet i Italien.
fortsæt med at læse
