Op mod 60 kister er blevet fragtet ud af Bergamo i lastbiler fra hæren, oplyser italienske medier.

Krematorierne kan ikke længere følge med: Militæret kører lig ud af Bergamo i Norditalien

Foto: Sergio Agazzi. Fotogramma/Ritzau Scanpix
Foto: Sergio Agazzi. Fotogramma/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Situationen i den norditalienske by Bergamo, der ligger øst for Milano, er nået til et punkt, hvor ordene til at beskrive hændelserne begynder at slippe op. Den italienske hær fragtede natten til torsdag et stort antal kister ud af byen, skriver flere medier, blandt andet Reuters og tyske Süddeutsche Zeitung.

Italien har flest dødsfald

Italien er nu det land i verden, der officielt har flest dødsfald på grund af coronavirus. Med 427 nye dødsfald i det seneste døgn, er der i alt flere døde i Italien end i Kina. Ifølge de italienske myndigheder viser tal fra torsdag, at 3.405 italienere har mistet livet i forbindelse med coronavirus.

Den militære aktion er en konsekvens af, at krematoriet i Bergamo ikke kan følge med de mange ofre for coronavirus i byen.

Bergamo ligger i Lombardiet, som er den region, der er hårdest ramt af coronavirus med 300 dødsfald onsdag.

15 lastbiler i aktion

Ifølge Süddeutsche Zeitung bekræftede en talsmand for hæren torsdag, at 15 lastbiler og 50 soldater var blevet sendt til Bergamo for at transportere kister til de nærliggende provinser. Medier rapporterer endda om 60 kister.

Fordi krematorierne i Bergamo er så overfyldte, bliver kister opbevaret i kirker mellem bænke og alteret. Fordi der ikke er plads nok, er kisterne endda stablet ovenpå hinanden.

En italiener opfordrer på Twitter alle til de dele de forfærdelige billeder for at understrege situationens alvor:


Pernille Mainz

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her