Ud over Italien er Spanien med over 6500 dødsofre det land, hvor flest er døde som følge af coronaudbruddet.

Spanien har det hidtil højeste antal coronadøde på et døgn

En kvinde går tur med sin hund på en næsten helt forladt Paseo de la Castellana avenue i Madrid. Foto: Susana Vera/Ritzau Scanpix
En kvinde går tur med sin hund på en næsten helt forladt Paseo de la Castellana avenue i Madrid. Foto: Susana Vera/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

I det seneste døgn har Spanien registreret 838 dødsfald som følge af coronasmitte. Det viser tal fra landets sundhedsmyndigheder søndag.

Det er det hidtil højeste antal coronadødsfald på en enkelt dag i Spanien.

Dagen inden var der 832 døde som følge af coronasmitte.

Dermed er i alt 6528 mennesker døde i Spanien som følge af coronasmitte, siden udbruddet nåede til Europa tidligere på året.

Antallet af bekræftede smittetilfælde er steget til 78.797, en stigning på lidt over 6500 i forhold til døgnet inden, viser de seneste tal.

Ud over Italien er Spanien det land i verden, hvor flest mennesker er døde som følge af det igangværende coronaudbrud.

Spanien indførte 14. marts en nedlukning af store dele af samfundet. Landets parlament valgte torsdag at forlænge nedlukningen frem til 11. april.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her