Coronaens forholdsvis få dødsofre i Tyskland får så småt folk til at tvivle på, om virussen nu også er så farlig, som man siger. Og mens politikerne taler om solidaritet, hamstrer folk toiletpapir, og den overmoderlige kansler er ikke rigtig med på at hjælpe de nødstedte sydeuropæere.

Tysk sociolog til Politikens journalist: »Nej tak, jeg er ved at brække mig over alle de coronaspørgsmål«

 Politikens korrespondent sidder pænt for sig selv ved Brandenburger Tor. Foto: Kjeld Hybel
Politikens korrespondent sidder pænt for sig selv ved Brandenburger Tor. Foto: Kjeld Hybel
Lyt til artiklen

To flagermus flakser rundt i skumringen uden for mit vindue. Det er for meget sagt, at de gør mig nervøs, men jeg mærker en let rislen ned ad rygraden, det må jeg sige. Er det den næste dødbringende virus, der flyver rundt derude? Om lidt giver de den måske til egernet, der bor i træet derovre?​​​​

Den slags tanker har jo gode vækstbetingelser for tiden. De vikler sig sammen med almindelig forundring over det rige dyreliv i denne baggård i Berlin, hvor jeg lige nåede at flytte ind, før coronaen lukkede alting ned. Jeg havde ikke regnet med at ville få så god tid til at lære stedet at kende. Min home office-kæreste og jeg mener nu at kunne se forskel på en allike og en gråkrage.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her