To flagermus flakser rundt i skumringen uden for mit vindue. Det er for meget sagt, at de gør mig nervøs, men jeg mærker en let rislen ned ad rygraden, det må jeg sige. Er det den næste dødbringende virus, der flyver rundt derude? Om lidt giver de den måske til egernet, der bor i træet derovre?
Den slags tanker har jo gode vækstbetingelser for tiden. De vikler sig sammen med almindelig forundring over det rige dyreliv i denne baggård i Berlin, hvor jeg lige nåede at flytte ind, før coronaen lukkede alting ned. Jeg havde ikke regnet med at ville få så god tid til at lære stedet at kende. Min home office-kæreste og jeg mener nu at kunne se forskel på en allike og en gråkrage.




























