Billedet står stadig knivskarpt på den indre skærm, selv om det er to måneder gammelt og fra den dag i marts, hvor et fly fra Wuhan i Kina landede i Italien med læger og medicinsk udstyr. Italien var ved at bukke under af coronavirus, dødstallet steg og steg, og hjælpen kom ikke fra EU. Endsige fra nabolandene. Den kom fra Kina!
Lige præcis de hjul på den landingsbane blev billedet på det, som mange har opfattet som EU’s svigt i coronakrisen. For hvor var EU, og hvad gjorde EU, og hvorfor gjorde de ikke noget, og hvad med solidariteten?


























