Valgkommissionen i Hvideruslands hovedstad, Minsk, er måske ved at fortryde, at den ikke bare registrerede Sergej Tikhanovskij som kandidat til det kommende præsidentvalg i august. Men Hviderusland er ikke et land, hvor man uden videre får lov at stille op til valg.
I Tikhanovskijs tilfælde sagde valgkommissionen, at den kendte blogger ikke personligt havde underskrevet sin opstillingsblanket. Så han blev afvist. Men nu har den i stedet fået at gøre med hans kone, Tatjana, som vil stille op – plus en protestbevægelse med stigende tilslutning, ikke mindst på dens kampagne mod den siddende præsident Lukasjenkos noget afslappede tilgang til coronaepidemien.




























