Nu demonstrerer de i Suwayda igen. Det er sket før i den sydvestlige syriske by. For ni år siden førte demonstrationer på de kanter, i nabobyen Dara’a, til det store syriske oprør og borgerkrigen, som i mellemtiden har kostet flere end 450.000 syrere livet og presset halvdelen af befolkningen på flugt.
Men nu går demonstranter så igen i gaderne i protest mod de stigende priser på dagligvarer og mod regeringens, dvs. Assad-diktaturets, økonomiske politik.




























