Den indiske by Mumbai med sine omkring 20 millioner indbyggere er ved at udvikle sig til det skræmmeeksempel, som alle verdens lande frygter.
Indiens sundhedsmyndigheder oplyste onsdag ifølge tv-stationen NDTV, at der nu er over 50.000 smittetilfælde af corona i byen, og medregner man resten af den delstat, som Mumbai ligger i, kommer tallet op på mere end 94.000 tilfælde. 3.254 er døde.




























