De kaldte ham Slangen, da han som ung i 1990’erne var med til at etablere Kosovos Befrielseshær. Her kæmpede kosovoalbanerne for selvstændighed og mod den serbiske overmagt og brutalitet i et af de mange blodige opgør, der fandt sted på Balkan på ruinerne af det tidligere Jugoslavien.
Dengang var Hashim Thaci akademikeren, der opererede i baggrunden. I dag er han præsident og opererer i forgrunden. Dengang stoppede han som guerilla-leder, fordi han blev politiker. Med dansk mellemkomst.




























