Trump suspenderede betaling til Verdenssundhedsorganisationen for måneder siden og er nu i gang med udmelding.

Trump har opsagt USA's medlemskab af WHO

    WASHINGTON, DC - JULY 07: U.S. President Donald Trump meets with students, teachers and administrators about how to safely re-open schools during the novel coronavirus pandemic in the East Room at the White House July 07, 2020 in Washington, DC. As the number of COVID-19 cases surge across southern states like Florida, Texas, Louisiana, South Carolina and Arizona, Trump joined with guests from across the country to discuss how to responsibly return to the classroom. Chip Somodevilla/Getty Images/AFP == FOR NEWSPAPERS, INTERNET, TELCOS & TELEVISION USE ONLY ==   Foto: Chip Somodevilla/Ritzau Scanpix

Lyt til artiklen

Præsident Donald Trump har nu formelt indledt processen med at trække USA ud af Verdenssundhedsorganisationen, WHO.

Der er et års opsigelsesfrist på medlemskabet i WHO. FN-talsmand Stephane Dujarric bekræfter, at USA har varslet sin udmeldelse.

Dermed kan USA udtræde af organisationen 6. juli 2021. Medmindre at Demokraternes formodede præsidentkandidat, Joe Biden, vinder valget i november og stopper processen.

Senator Robert Menendez, der er den ledende demokrat i Senatets udenrigsudvalg, kritiserer beslutningen.

»Kongressen har fået meddelelse om, at præsidenten officielt trak USA ud af WHO midt i en pandemi«, skriver han på Twitter tirsdag.

»At kalde Trumps indsats mod Covid kaotisk og usammenhængende yder det ikke retfærdighed. Det her vil ikke beskytte amerikanske liv og interesser - det efterlader amerikanere syge og Amerika alene«.

Covid-19 er den sygdom, som coronavirusset kan resultere i.

Er den største bidragyder

Trump meddelte i maj, at USA – som er den største bidragyder til WHO - ikke længere vil være medlem af WHO.

I april suspenderede Trump pengestrømmen og beskyldte organisationen for at fremme Kinas ’falske informationer’ om coronaudbruddet.

Siden truede han med, at USA ville stoppe sine betalinger permanent og helt trække sig fra FN-organet, hvis ikke WHO forpligtede sig til ’omfattende forbedringer’ inden for 30 dage.

På det tidspunkt sagde han, at USA i stedet vil ’omdirigere pengene til andre globale og værdigt trængende behov inden for folkesundhed’.

Ifølge Trump har WHO begået en række fejl og reageret for sent i forløbet omkring coronavirusset, som gjorde pandemien værre.

Donald Trump beskylder også WHO for at have fortiet vigtige oplysninger og rost Kina uforholdsmæssigt meget.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her