Hundreder af smartphones ryger i vejret, hver gang speakeren hæver stemmen og nævner Rafal Tzraskowskis navn. Den tæt pakkede plads midt i den historiske havneby Stettin strækker hals og spejder mod den smalle passage, som de lokale arrangører med deres kroppe skaber i menneskemængden. Er han kommet?
Da den 48-årige Rafal Trzaskowski endelig dukker op, klapper og hujer folk. Rockmusikken er så høj, at den kan mærkes i maven. De polske flag svinger fra side til side. Det samme gør de mange EU-flag. På skuldrene af en mand i udkanten af menneskemængden sidder en pige i lyserød jakke med et skilt, hvor der bare står ’Rafal Help’. Hjælp os, Rafal. Musikken skrues ned, og tusinder af munde – mange gemt bag coronamundbind – synger den polske nationalsang ’Polen er ikke tabt endnu’.
