I Italien er coronakrisens helt store tabere dem, der i forvejen havde få midler, og som levede i usikre jobs i en lyssky økonomi. Mange har på grund af krisen mistet deres sorte arbejde, og de er ikke berettiget til de økonomiske hjælpepakker, regeringen lancerede som respons på krisen. De bliver kaldt ’de nye fattige’.
Fattige familier hårdest ramt: Det sorte arbejde røg. Nu truer et liv på gaden
Gaetano Capellone er 38 år og alenefar til tre drenge på hhv. 5, 7 og 10 år. Drengenes mor er stofafhængig og bor ikke hos familien. Tidligere klarede faren til dagen og vejen med småjobs som pizzabud og parkeringshjælper om aftenen. Det satte coronaens nedlukning en stopper for. Foto: Alessio Paduano
Lyt til artiklen
Henter...
»Det var fra den ene dag til den næste«, siger Lucio Gentile, 55.
Da coronavirussen bragede ind i Italien, og regeringen lukkede landet ned 10. marts, blev det samtidig enden på hans job som skomager i en butik i det fattige kvarter Rione Sanita, nord for Napolis historiske centrum. En stilling, han havde haft i 10 år. Butikken overlevede ikke nedlukningen, ejeren drejede nøglen om, og Lucio Gentile og hans to kolleger stod uden indkomst. De har nemlig arbejdet sort i alle årene og kunne derfor ikke få økonomisk hjælp fra staten.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
