Kina har indført en ny sikkerhedslov i Hongkong. Hvad tænker du om den?
»Den overskrider alle forståelser omkring frihedsrettigheder og respekten for den enkeltes retssikkerhed. Allerede nu kan vi se konsekvenserne. Alt lige fra at plakater bliver taget ned af væggene over til, at organisationer bliver opløst, og folk af frygt sletter elektroniske spor på de sociale medier. Bøger bliver taget fra skoler og biblioteker, og politiet kan ransage folks hjem uden dommerkendelse. Det betyder masseovervågning helt ned på personniveau. Det her er vor tids Berlinmur, hvor vi ser et autoritært regime gå ind og knække folks rettigheder på de mest basale områder«.




























