For bare to år siden var Abdel Hachim og Aurélie S. indbegrebet af fremtidens arbejdsstyrke. Som cykelbud var Abdel Hachim ganske vist placeret langt nede på den sociale skala, men han var selvstændig, og han var overbevist om, at han kunne komme videre.
»Fast job var ikke noget for mig. Jeg forberedte mig til et job som chauffør hos Uber, hvor der var penge at tjene, mens min veninde med et fast job i en bar tjente 9.000 kroner for at arbejde på alle tidspunkter af døgnet«, fortæller han over en kop kaffe i en kebab-restaurant tæt på et mødested i Paris for bude for Deliveroo-tjenesten.




























