93-årig tidligere SS-vagt dømt for at have været »et tandhjul i nazisterne drabsmaskine«

Dommer Anne Meier-Goering stod for retssagen mod den 93-årige tidligere vagt i en kz-lejr. Foto: Fabian Bimmer/Ritzau Scanpix
Dommer Anne Meier-Goering stod for retssagen mod den 93-årige tidligere vagt i en kz-lejr. Foto: Fabian Bimmer/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

En 93-årig tidligere SS-vagt får to års betinget fængsel for sine gerninger under Anden Verdenskrig.

Det afgør en dommer ved retten i Hamburg, skriver nyhedsbureauet AFP.

Den tyske mand er blevet kendt skyldig i at have været vagt i en af nazisternes dødslejre og dermed have medvirket til drabet på 5232 personer.

Manden stod fra 1944 til 1945 vagt i koncentrationslejren Stutthof, som dengang lå nær det tyskbesatte Danzig, det nuværende Gdansk i Polen.

Han har selv erkendt sin tilstedeværelse i lejren, men har nægtet at have haft ansvar for drabene.

Trods den tiltaltes høje alder bliver sagen mod ham ført ved en ungdomsdomstol, fordi han var 17 år, da han begyndte som vagt i Stutthof.

Men sin unge alder til trods var han ifølge anklagemyndigheden i Hamburg »et tandhjul i nazisterne drabsmaskine«.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her