Hagia Sophia, den tidligere katedral for ortodokse kristne i den tyrkiske storby Istanbul, er genåbnet som en moské. For første gang i 86 år deltager troende i fredagsbønnen i den tidligere kirke.
Det sker efter en kontroversiel afgørelse, som betyder, at Hagia Sophia i fremtiden ikke længere et museum for begge religioner.
Fra et af bygningens tårne kaldes der til bøn, mens hundredvis af mennesker stimler sammen foran den tidligere katedral, der blev bygget i det 6. århundrede i det østromerske rige.
Selv om det inden forlød, at der ville blive taget skridt til at forhindre smitte med coronavirus, så er det tydeligt, at mange af de troende undlader at holde afstand.
Folk sidder på tæpper og måtter, der er spredt ud på pladsen mellem Hagia Sophia og et andet vartegn for Istanbul, Den Blå moské.
Mange står bag afspærringer og håber på, at de kan få adgang.
Samlingssted for to religioner
Præsident Recep Tayyip Erdogan vil deltage i bønnen, når den genoptages fredag eftermiddag. Men allerede torsdag besøgte han sammen med sin kone, Emin, Hagia Sophia for at foretage den sidste inspektion, inden bygningen igen bliver en moské.
Hagia Sophia blev i 1453 omdannet til en moské. Det skete, efter tyrkiske angribere havde erobret byen, der dengang hed Konstantinopel.
Tyrkiets tidligere præsident Kemal Atatürk omdannede i 1934 bygningen til et museum, der viste respekt for begge religioner. Det var et led i Atatürks forsøg på at gøre Tyrkiet til en mere sekulær stat.
Siden 1985 har Hagia Sophia være erklæret en del af verdens kulturarv af Unesco og som et samlingssted for de to religioner.
Erdogan har entusiastisk støttet omdannelsen af Haghi Sophia til en moské. Hans »ungdoms drøm« bekendtgjorde han, efter at have underskrevet et dekret om et gøre bygningen til en moské.
ritzau
fortsæt med at læse
