Præsident Emmanuel Macron tog en chance, da han 6. juli forfremmede den hidtidige økonomiminister Gérald Darmanin til den indflydelsesrige post som indenrigsminister med ansvar for politiet og håndhævelse af lov og orden.
Få dage tidligere havde appelretten i Paris nemlig beordret genoptagelse af efterforskningen af en voldtægtssag mod den 37-årige Gérald Darmanin fra 2009 på trods af, at sagen tre gange er henlagt. Ministeren afviser kategorisk beskyldningerne.




























