Da Iman Elman besluttede at lade sig indrullere i den somaliske hær i 2011, gav den officer, der uddelte uniformer, hende én skjorte og to par bukser. Elman spurgte forundret efter den manglende skjorte. Der var ikke nogen, sagde officeren. Det ekstra par bukser blev udleveret, så hun kunne sy sig en nederdel af dem.
Iman Elman, der er født ind i en familie af fremtrædende freds- og menneskeretsaktivister i Somalias hovedstad, Mogadishu, men er vokset op i Canada, var dengang 19 år gammel og ville slutte sig til frontlinjen i landets kamp mod terrorgruppen Al-Shabab. En nederdel duede ikke, tænkte hun og afslog høfligt det andet par bukser.




























