I juni 2014 stak to 16-årige tvillingepiger, der er født i Skejby, af fra deres britiske hjem i Manchester. De ville slutte sig til Islamisk Stat og kæmpe for det såkaldte kalifat.
Zahra og Salma Halane, der begge har dansk statsborgerskab, sidder nu 6 år senere i en fangelejr i det nordøstlige Syrien. Her har de siddet i 16 måneder, efter at de blev bragt til Al-Hol-lejren i marts 2019, da det sidste IS-kontrollerede område faldt.