Lyden af klapsalver, trommer og råb eksploderer med øredøvende volumen, da en lille skikkelse træder ind på scenen cirka 100 meter længere fremme. Sekundet efter toner et ansigt frem på to storskærme. Jublen stiger endnu en tak, og kanoner sprøjter konfetti ud under den åbne himmel, så den kæmpe menneskemængde indhylles i de rød-hvid-grønne farver fra det italienske flag.
»Jeg hedder Giorgia. Jeg er kvinde. Jeg er mor. Jeg er kristen. Det kan I ikke tage fra mig«, lyder det højt og klart fra mikrofonen.




























