Er der to, der står skarpt i striden om de grundlæggende værdier i EU, er det Hollands premierminister, Mark Rutte, og Ungarns ditto, Viktor Orban. De er hinandens modpoler.
Den liberale Rutte er en af de hårdeste fortalere for økonomisk straf til lande, der overtræder retsstatsprincipperne om pressefrihed, uafhængige domstole og menneskerettigheder, mens den konservative Viktor Orban kæmper lige så indædt imod.




























