Der var larm i gaden forleden i Bordeaux og Marseille, da chefer i kokkehuer og deres ansatte stillede sig op foran deres restauranter og slog med skeer på gryder, pander og andet køkkentøj. De protesterede mod regeringens krav om lukning af restauranter og barer, og deres kolleger i Paris og omegn frygter, at turen kommer til dem mandag.
Lørdag registrerede myndighederne 11.543 nye tilfælde koncentreret i de store byer. I alt har 31.926 mistet livet som følge af sygdommen i Frankrig – mod godt 9.000 i Tyskland.