Inden Angela Merkel i marts 2017 fløj til Washington for at møde USA’s nye præsident, Donald Trump, for første gang, forberedte den tyske kansler sig med vanlig grundighed. Researchen denne gang krævede dog mere end de sædvanlige studier af digre rapporter fra embedsmændene. Angela Merkel måtte for vist nok første gang i sit liv kaste sig over Playboy Magazine for at finde nyttige oplysninger om sin vært i Det Hvide Hus.
I et eksemplar af det amerikanske mandeblad fra 1990 fandt kansleren et interview med Donald Trump, der måske kunne være med til at give et fuldstændigt billede af entreprenøren og hans politiske visioner. Den slags lekture bliver næppe nødvendigt, når Angela Merkel engang i 2022, det sidste år i hendes lange periode som kansler for Europas stærkeste nation, formentlig vil flyve over Atlanterhavet for at træffe afløseren på præsidentposten, Joe Biden.




























