Rusland fylder ikke det samme som tidligere og kan ikke som før bare sætte sig igennem, skriver Ruslands-eksperten Flemming Splidsboel i denne analyse af den nye Nagorno-Karabakh-fredsaftale.

Analyse: Erdogan sætter Putin på plads: 32 års krig om Nagorno-Karabakh er slut

FARVEL. En armensk familie i Nagorno-Karabakh pakker sine ejendele og forlader deres hus byen Kalbajar, der i medfør af en ny fredsaftale overgår til Aserbajdsjans kontrol.  Foto: Alexander Nemenov/Ritzau Scanpix
FARVEL. En armensk familie i Nagorno-Karabakh pakker sine ejendele og forlader deres hus byen Kalbajar, der i medfør af en ny fredsaftale overgår til Aserbajdsjans kontrol. Foto: Alexander Nemenov/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

I skyggen af efterdønningerne af det amerikanske valg kom der en stor international nyhed tirsdag morgen: Efter forhandlinger ledet af Ruslands præsident, Vladimir Putin, var lederne fra Armenien og Aserbadsjan blevet enige om at afslutte kampene om Nagorno-Karabakh, som med skiftende intensitet har stået på siden 1988.

Aftalen er mere end blot en våbenhvile – det er tydeligvis ambitionen, at den skal føre til en form for normalisering af forholdet mellem de to stater. Den slags er svært. Det kræver politisk mod og ingeniørkunst, og når konflikten først er blevet en del af det politiske dna, kan det være farligt for lederne at vise vilje til forsoning og kompromiser.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her