Lyt til artiklen
Det var engang så let. Der var tre store og dominerende lande i EU: Tyskland, Frankrig og Storbritannien. Det var dem, der bestemte, og selv om de små og mellemstore lande ofte var irriterede over det, kunne de altid stå i ly af et af dem.
Når det under de nattelange tovtrækkerier om budgettet var lykkedes Frankrig at overbevise tyskerne om, at nu skulle der altså flere penge på bordet, heppede landene i både syd og øst. Og når briterne så trådte på bremsen og råbte »aldrig i livet!«, var det lande som Danmark, Sverige og Holland, der åndede lettet op. Nu kunne de med briterne som rambuk etablere et blokerende mindretal – eller i hvert fald true med det.
