Selv om den danske udenrigsminister, Jeppe Kofod (S), endnu engang udtrykker bekymring for situationen i Hongkong, vil han ikke mødes med demokratiforkæmperen Ted Hui, som tidligt i morges ankom til Danmark fra Hongkong.
I morgen vil Ted Hui fortælle om situationen i Hongkong i Folketinget på et møde, hvor medlemmerne af Udenrigspolitisk Nævn samt alle partiernes udenrigsordførere er inviteret. Ted Hui har også udtrykt ønske om at mødes med Jeppe Kofod.




























