Tillad mig at begynde i det lidt alvorlige hjørne, for ærlig talt: Der er sgutte meget sjov over en amerikansk præsident, der nægter at anerkende sit nederlag, prøver at true sig til ekstra stemmer og derefter opfordrer sine tilhængere til at »gå mod« Capitol Hill. Han bad dem ikke om at trænge ind, men det gjorde de. Det kan man ikke være satirisk over. Eller jeg kan i hvert fald ikke.
Mine satiriske evner rækker heller ikke til spidsfindige bemærkninger om en nu snart tidligere næstformand i partiet Venstre, som har en mulig rigsretssag hængende over hovedet. Og som nonchalant affejer det med, at »man dør ikke af at komme for en rigsret«. Nej, det gør man ikke, men at udtale sig i så lette vendinger om den højeste politiske straf, vi har i Danmark, er svært at læse som andet end foragt for det folkestyre, som man er sat til at betjene.
