QAnon-shaman har ifølge anklagere forsøgt på med vold at vælte USA’s regering og efterlod advarsel til Pence.

Anklagere: Denne mands ord beviser, at uromagerne ville fange og dræbe politikere

    WASHINGTON, DC - JANUARY 06: A protester screams "Freedom" inside the Senate chamber after the U.S. Capitol was breached by a mob during a joint session of Congress on January 06, 2021 in Washington, DC. Congress held a joint session today to ratify President-elect Joe Biden's 306-232 Electoral College win over President Donald Trump. A group of Republican senators said they would reject the Electoral College votes of several states unless Congress appointed a commission to audit the election results. Pro-Trump protesters entered the U.S. Capitol building during demonstrations in the nation's capital. Win McNamee/Getty Images/AFP == FOR NEWSPAPERS, INTERNET, TELCOS & TELEVISION USE ONLY ==   Foto: Win Mcnamee/Ritzau Scanpix

Lyt til artiklen

Anklagere i USA mener, at nogle af de demonstranter, der i sidste uge indtog Kongressen i Washington D.C., havde planer om at ’fange og dræbe’ nogle af de folkevalgte.

Det fremgår af retsdokumenter, som det amerikanske justitsministeriums advokater har indgivet torsdag aften amerikansk tid.

Anklagerne kræver den såkaldte ’QAnon-shaman’, 33-årige Jacob Chansley, varetægtsfængslet.

»Der er stærke beviser, heriblandt Chansleys egne ord og handlinger i Kongressen, på, at uromagernes hensigt var at fange og dræbe udvalgte embedsmænd i USA’s regering«, skriver anklagerne.

Der er dog ikke ’direkte beviser’ for, at uromagerne ligefrem havde dannet teams, der skulle stå bag drab. Det siger den øverste anklager i Washington D.C., Michael Sherwin, til nyhedsbureauet Reuters.

Dermed nedtoner han nogle af de opsigtsvækkende anklager, der er kommet frem i de retsdokumenter, der er udformet af føderale anklagere i Arizona.

Det er Sherwin, der leder indsatsen for at retsforfølge uromagerne. Der kan have været en ’misforståelse’ mellem de forskellige anklageres kontorer om, hvilke beviser der indtil videre er fundet, siger han.

Jacob Chansley, der også kaldes Jake Angeli, var en af de mere iøjnefaldende Trump-tilhængere.

Flere billeder af ham fra Kongressen 6. januar viser ham stående i bar overkrop og pelshue ved vicepræsident Mike Pences plads i Kongressen.

Pence havde siddet i stolen indtil få minutter, inden at uromagerne trængte ind i salen.

Retsdokumenterne giver et indblik i den efterforskning, som forbundspolitiet FBI nu er i gang med.

Ifølge dokumenterne efterlod Chansley en seddel til Pence med ordlyden:

»Det er kun et spørgsmål om tid, retfærdigheden vil sejre«.

Chansley fremstilles for en dommer senere fredag.

Anklagemyndigheden mener, at han ’aktivt har deltaget i et forsøg på oprør for med vold at vælte USA’s regering’.

»Oprøret er stadig i gang«, lyder det ifølge Reuters i retsdokumenterne.

Han er tilhænger af de såkaldte QAnon-teorier, der florerer på den yderste højrefløj. QAnon-tilhængerne mener blandt andet, at præsident Donald Trump bekriger en venstreorienteret kult af satanistiske pædofile.

Anklagerne mener, at Chansley er en hyppig bruger af narkotika, og at han kan have mentale problemer.

»Chansley har talt åbent om sin tro på, at han er et rumvæsen, et højere væsen, og at han er på Jorden for at stige op i en anden virkelighed«, fremgår det af dokumenterne.

Det var ikke umiddelbart muligt for hverken Reuters eller netmediet HuffPost at få en kommentar fra Chansleys advokat.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her