Fængslingen af oppositionsleder Aleksej Navalnyj samt fortsatte polititæv til hans tilhængere skal have konsekvenser for Rusland og præsident Putin. Helt konkret skal byggeriet af gasledningen Nord Stream 2 standses, hvis Putin ikke bøjer af og dropper forfølgelsen af oppositionen i Rusland. Med andre ord Moskva skal straffes, hvor det gør allermest ondt – på gasindtægterne fra Europa.
Mens Nord Stream 2 selv har erklæret fuldstændig radiotavshed, er det højtråbende europæiske pres på gasledningen steget markant efter Putins behandling af den hjemvendte Navalnyj.




























