Vil han starte sit eget tv-show? Radioshow? Skifte til mindre sociale medier? Eller har Donald Trump virkelig taget en kold tyrker og trukket sig fra den offentlige debat?
Tirsdag starter rigsretssag nummer to mod den samme politiker for første gang i historien, og det undrer derfor flere, at man endnu ikke har hørt noget om Donald Trumps liv på de sociale medier. Det ligner nemlig ikke den tidligere præsident at forholde sig i stilhed, og specielt ikke, når det omhandler ham selv.




























