Lyt til artiklen
Da pandemien ramte, var jeg 35 år gammel og overraskende nok i mit livs form. Først havde jeg løbet en maraton på under tre timer, og jeg blev hurtigere og hurtigere.
Jeg førte regnskab, og hver eneste dag skrev jeg ned, hvor mange kilometer jeg havde løbet. Nogle gange kunne jeg løbe over 160 kilometer på en uge, før og efter arbejde. I min kalender fik jeg kilet løbeturene ind som i et spil Tetris. Min indsats gav endnu en bonus ved også at give min karriere et markant løft i den rigtige retning. Det var næsten for godt til at være sandt.
