Det er frygtelige videoer, som i disse dage bliver sendt ud af Myanmar via de sociale medier.
På en video ses soldater henrette en ung mand på åben gade. Angiveligt skete drabet mandag aften. To skud kan tydeligt høres, og bagefter slæber soldaterne mandens livløse krop væk med en stribe af blod efter sig. Mandens tøj er blevet revet af, så han er helt nøgen.




























