Mere end 30 kvinder og mænd fra den syriske fangelejr Al-Hol er blevet anholdt under en aktion søndag, oplyser kurdiske embedsfolk til nyhedsbureauet AFP.
Kurdiske styrker har hele dagen endevendt teltene i lejren, der huser 62.000 mænd, kvinder og børn, for at finde frem til de ’sovende celler’ af IS-krigere, man havde en formodning om opholdt sig skjult i Al-Hol. De anholdte er syrere og udlændinge, der er rejst til Syrien for at kæmpe på Islamisk Stats side.




























