Det er lidt af et mysterium, hvordan Markus Söder bærer sig ad. Han udstråler en arrogance og en vilje til magt, som de færreste ville kalde sympatisk. For et par år siden var han Tysklands mest upopulære delstatsleder. Men nu ønsker et stort flertal af tyskerne ham som kansler.
Indtil søndag eftermiddag koketterede Söder med, at »hans plads var i Bayern«, hvor han er ministerpræsident. Men så kom det endelig: Okay, hvis det er det, man vil, hvis man virkelig ønsker ham som kanslerkandidat, så lad gå.




























