Diplomater fra fire EU-lande har fået en uge til at forlade Rusland, oplyser udenrigsministerium.

Rusland udviser syv diplomater fra EU-lande

Lyt til artiklen

Rusland udviser syv diplomater fra Slovakiet, Estland, Letland og Litauen.

Det oplyser landets udenrigsministerium onsdag.

Det sker som reaktion på udvisning af russiske diplomater i landene.

Får en uge til at forlade landet

Diplomaterne har fået en uge til at forlade Rusland.

For ti dage siden valgte Rusland at udvise 20 tjekkiske diplomater.

Det skete som reaktion på, at Tjekkiet havde valgt at udvise 18 ansatte på den russiske ambassade i Prag.

Den tjekkiske beslutning blev taget, efter at landets efterretningstjeneste havde konkluderet, at de pågældende russere var hemmelige agenter for efterretningstjenesterne GRU og SVR.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her