USA indledte lørdag formelt den endelige tilbagetrækning fra Afghanistan og bragte dermed den længste krig i amerikanernes historie nær en afslutning. Men der hersker stor usikkerhed om fremtiden for Afghanistan, som i stigende grad kontrolleres af det islamistiske Taliban.
Himlen over Kabul og over den nærliggende luftbase i Bagram har i den seneste tid været fyldt med langt flere helikoptere end normalt, i takt med at tilbagetrækningen nu tager mere og mere fart. Næsten 10.000 Nato-soldater, hvor 2.500 er fra USA og 1.100 er fra Tyskland, forlader landet inden 11. september. Soldaterne er en del af Natos trænings- og støttemission, Resolute Support Mission (RSM).
USA’s præsident, Joe Biden, har sat sig som mål, at tilbagetrækningen skal være fuldendt senest 11. september. Det er 20-årsdagen for terrorangrebet mod USA, som førte til den såkaldte krig mod terror og USA’s invasion af Afghanistan i efteråret 2001.
De danske soldater, der er udsendt til Afghanistan, er også en del af NATO-missionen. Danmark besluttede ligeledes tidligere i april at afslutte næsten 20 års militær tilstedeværelse i Afghanistan inden for de kommende måneder.
Forhøjet alarmberedskab
De afghanske sikkerhedsstyrker var lørdag sat i forhøjet alarmberedskab, da der var frygt for angreb på de styrke, som er på vej ud af landet.
»Amerikanerne indleder formelt deres tilbagetrækning den 1. maj, og der er fare for, at Taliban vil øge volden«, siger den afghanske indenrigsminister, Hayatullah Hayat, til ledelsen at landets politistyrker.
»Antallet af kontrolposter skal øges i byen, og ved byportene skal alle køretøjer ransages«, tilføjer han.
To afghanske soldater blev dræbt og 18 såret ved en eksplosion på Bagram-luftbasen lørdag. Op mod 30 mennesker blev dræbt fredag ved et angreb i det østlige Afghanistan fredag. En bilbombe eksploderede i Pul-e-Alam, der er hovedby i Logar-provinsen.
ritzau
fortsæt med at læse
