Hver gang telefonen ringer, eller det banker på døren, løber det mig koldt ned ad ryggen. Det kunne være en af mine naboer, der er smittet eller død, en ven eller en fra hans familie, en slægtning eller en kollega eller en af de hundreder af journalister, jeg kender, der er udsat. Det er blevet værre i de seneste uger, hvor antallet af smittede og døde som følge af covid-19 er skudt i vejret.
De forfærdelige dødsfald og de døendes lidelser har skabt en lammende frygt i befolkningen – folk frygter for sig selv og deres kære, for hvornår de bliver ramt, og hvor hårdt. Hvert et dødsfald er en påmindelse om, at vi er dødelige, hver en smittet er en advarsel om, at sygdom kan betyde en skæbne, der er værre end døden.




























