Kina følger ikke de internationale spilleregler, og et »selvhævdende« Kina udgør nu en »systemisk udfordring« for Nato og for den regelbaserede internationale verdensorden.
Budskabet fra Nato’s topmøde i Bruxelles og sprogbrugen i den fælles erklæring fra Nato’s 30 stats- og regeringschefer er både klart og umisforståeligt. Kina omtales ganske vist ikke som en fjende i erklæringen eller som aggressivt på linje med Rusland. Men især punkt 55 i den omfangsrige tekst fra topmødet markerer åbningen af en ny og værdipolitisk front mod verdens kommende supermagt.
