EU’s kommissionsformand, Ursula von der Leyen, truer med at tage retlige skridt mod Ungarn efter landets vedtagelse af en ny lov om seksuelle minoriteter en skændsel.
»Den ungarske lov er en skændsel«, siger hun.
»Jeg har givet den ansvarlige kommissær besked om at skrive et brev til de ungarske myndigheder, hvor vi udtrykker vores juridiske forbehold, inden loven træder i kraft.
Under et møde i Luxembourg har 13 EU-lande opfordret Kommissionen til at stævne Ungarn ved EU’s højeste domstol i sagen om den nye lov.
Uefa afviste ønske om at lade stadion oplyse i regnbuens farver. Nu har Münchens borgmester udtænkt snedigt alternativDen ungarske lov blev vedtaget torsdag i sidste uge. Den påbyder, at film og bøger til unge kun må omhandle seksualitet som noget, der foregår mellem en mand og en kvinde.
Den forbyder også reklamer, der portrætterer homoseksualitet som en del af et normalt samfund.
Orbán svarer igen
Ungarns premierminister, Viktor Orbán, beder omvendt det politiske liv i Tyskland om at acceptere det forbud, som det europæiske fodboldforbund, UEFA, har udstedt inden onsdag aftens EM-kamp mellem Tyskland og Ungarn.
Det gælder et forbud mod at lade regnbuefarver lyse op over EM-stadionet i München.
Han advarer mod at blande sig i ungarsk politik.
»Om stadionet i München eller et andet europæisk stadion skal lyse op med regnbuefarver, det er ikke en beslutning, der kan tages af en stat«, siger Orbán ifølge nyhedsbureauet DPA.
Den nye lov er ifølge kritikere det seneste eksempel på, at han og hans regering forsøger at udgrænse seksuelle minoriteter. Selv siger Orbán, at ’regnbuefarverne selvfølgelig hører til i gadebilledet’ i den ungarske hovedstad, Budapest.
Han mener, at homoseksuelles rettigheder er beskyttet af den ungarske stat. Men opdragelsen af børn skal ske hjemme hos forældrene.
»Vi beskytter denne forældreopgave«, påpeger han.
Klubber blander sig
Uefas afvisning af regnbuefarver på stadionet i München har fået tyske klubber til at varsle, at de ville lyse deres stadioner op i regnbuefarver eller markere støtte på anden vis, mens også politikere har meldt sig i støttekoret. Det reagerer man også på i Ungarn.
En af Ungarns største klubber Ferencváros vil lyse sit stadion op i Ungarns farver, og klubpræsident Gabor Kubatov opfordrer andre til at følge eksemplet.
»Lad os lyse alle stadioner op i rød, hvid og grøn. Hjemlandet over alt«, skriver han ifølge AFP på Facebook.
De øvrige klubber, der indtil videre bakker op om Ferencváros, er MTK fra Budapest og DVSC fra Debrecen.
Ferencváros-præsident Gabor Kubatov er selv en højtstående figur i det ungarnske regeringsparti Fidesz.
ritzau
fortsæt med at læse


























