Det er synd for menneskene, skrev den berømte svenske dramatiker August Strindberg, der ikke var kendt for sine lystspil. Og meget er der heller ikke at grine af for Sveriges statsminister, Stefan Löfven, selvom han onsdag overlevede en afstemning i Rigsdagen og kan fortsætte i regering med Miljøpartiet.
Sverige har været kastet ud i en regeringskrise, siden Löfven for nylig blev afsat ved et mistillidsvotum. Men da der ikke viste sig et borgerligt alternativ, fik han chancen for igen at danne regering.




























