Den afghanske regerings øverste presseofficer er fredag blevet dræbt i Afghanistans hovedstad, Kabul.
Det oplyser landets regering.
Den militante talebanbevægelse, der i de seneste måneder har været i fremmarch i Afghanistan, hævder at stå bag drabet.
Der er opstået uro i Afghanistan, efter at USA’s militær og dets allierede i foråret meddelte, at de ville trække sig ud af landet.
Talebanbevægelsen har vundet frem og stået bag en stribe angreb i landet.
Af den grund har Udenrigsministeriets Borgerservice også opfordret alle danskere i Afghanistan til at forlade landet.
»Sikkerhedssituationen er blevet gradvist forværret de seneste måneder. Der er kampe mellem Taleban og regeringsstyrker i stort set alle distrikter og provinser«.
»Så det er anledningen til, at vi skærper rejsevejledningen ved at opfordre danskere i landet til at rejse, mens der er kommercielle fly tilgængelige«, siger Frej Jackson, fungerende chef i Udenrigsministeriets Borgerservice til Ritzau.
ritzau
fortsæt med at læse


























