Blandt de tusinder af desperate afghanere i Kabuls lufthavn er i hvert fald to tidligere tolke for de danske styrker, der forsøger at få de danske myndigheder til at redde dem fra Talebans brutale hævn.
Manden, der som tolk gik under navnet ’Hector’, har ikke gode erfaringer med Danmarks velvilje til at hjælpe ham. Mandag morgen ankom han med kone og fem børn, hvoraf det ene er nyfødt, til lufthavnen og indtalte via tjenesten WhatsApp en appel på min telefon: »Please, prøv at få danske myndigheder til at hjælpe mig«.




























