Da Taleban-krigere rykkede ind i Afghanistans hovedstad, befandt den britiske udenrigsminister, Dominic Raab, sig på et 5-stjernet strandhotel på Kreta. Han havde ellers fået besked af det britiske embedsværk om, at han burde skynde sig hjem, men Dominic Raab ville ikke forlade den græske luksus i utide.
Forinden havde Dominic Raab også ignoreret udenrigstjenestens råd om at bruge lidt af sin ferie på at ringe direkte til sin afghanske udenrigsministerkollega. Den opgave overlod Raab i stedet til en juniorminister.




























