Mohammad Mehdi Hajmohammadi, der er direktør for fængselsvæsnet i Iran, har offentligt erkendt, at en række optagelser, som viser flere tilfælde af overgreb i det berygtede Evin-fængsel og er blevet delt af en selvudnævnt hackergruppe, er ægte. Han påtager sig også ansvaret for, hvad han kalder helt »uacceptable forhold«.
Hans kommentarer falder, efter at nyhedsbureauet AP offentliggjorde dele af videooptagelserne sammen med meldinger om mishandling i fængslet, der ligger i den nordlige del af hovedstaden, Teheran.




























