Der er ingen af New York Times mange opslag på Facebook, der de seneste døgn har fået lige så mange likes, kommentarer og delinger, som nyheden om, at ’Danmark siger, at covid ikke længere er en samfundskritisk sygdom’.
Den historie slår selv nyheden om det amerikanske gengældelsesangreb med droner i Afghanistan natten til lørdag, som hævn for 13 amerikanske soldaters død. Og en dom på syv dages fængsel til en 26-årig kvinde fra Connecticut for at gå på de termiske områder i Yellowstone National Park.